Jobpodden

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 1:36:34
  • More information

Informações:

Synopsis

Jobpodden stiller skarpt på arbejdslivet. Vi belyser en række vigtige temaer, når det handler om dagens arbejdsmarked. Jobpodden giver dig kvalitetsjournalistik og nærværende, personlige fortællinger - og måske endda nye perspektiver på dit arbejdsliv.

Episodes

  • Peter Svenningsen: Fra reklamebranchen til verdensklasse-chokolade

    30/05/2018 Duration: 16min

    Det var hans kones alvorlige sygdom, som uventet satte Peter på sporet af den ypperste fyldte, mørke chokolade. Det var den langsomme udvanding af hans håndværk som grafiker i reklamebranchen, der fik ham til at se chokoladen som en mulig, ny karrierevej. Og det var de mange præmier og medaljer i f.eks. International Chocolate Awards, der gav ham selvtillid til at sætte alt på et bræt. Hør Peter Svenningsen fortælle historien om sit sporskifte fra reklamebranchen til et liv som selvstændig chokolatier.

  • Susanne Lidang: Fra folkeskolelærer til yogainstruktør

    17/05/2018 Duration: 15min

    Susanne Lidang havde altid troet, hun skulle arbejde med sprog og undervisning. Hun droppede ud af sit universitetsstudium, fuldførte en læreruddannelse og arbejdede en del år som lærer i folkeskolen. Efter en krise viste det det sig, at det var yogaen og livet som selvstændig, som for alvor kunne forløse hendes arbejdsglæde. Et valg, som ikke lå i kortene, da Susanne som helt ung tjekkede ind på tysk-studiet på Aarhus Universitet…. Susanne Lidang er forfatter til bøgerne "Vild med Yoga" (2015) og "Yoga for løbere - og luntere" (2017). Siden 2014 har hun arbejdet med yogainstruktion og yogaformidling som selvstændig i virksomheden Susanne Lidang Yoga.

  • Peter Kær: Fra Quiz-vært til kunsthistoriker

    03/05/2018 Duration: 14min

    Overvejer du at skifte spor i dit arbejdsliv? Har du lyst til at tage en ny uddannelse eller prøve kræfter med en ny branche? Så lyt med og få inspiration til, hvordan du kommer i gang. Det handler bl.a. om at vurdere, om dit drive er stærkt nok til at du vil skære alt det overflødige væk i en periode. Mød Peter Kær som skiftede jobbet som populær Quiz-vært ud med kunsthistorie-studiet og et liv som professionel kunstformidler. Han tog grunduddannelsen på deltid og satte så ind med en fuldtids-slutspurt før han kunne kalde sig kunsthistoriker.

  • Fyret efter 8 år

    19/04/2018 Duration: 25min

    Hun har været ansat i virksomheden i 8 år. Op til og under sin barsel, sker der store forandringer på hendes arbejdsplads. Da hun vender tilbage, har hun på fornemmelsen, at der er noget galt…. Fyringer og fyringsrunder er et vilkår overalt på arbejdsmarkedet i dag. Det kan ske for enhver, at man mister sit job. I de første to episoder af Jobpodden ser vi på dét at blive afskediget fra forskellige synsvinkler. Denne gang handler det om, hvordan det kan opleves at blive fyret, og livet pludselig slår en kolbøtte.

  • Afskedigelsens Anatomi

    30/03/2018 Duration: 24min

    Mød HR-Direktør hos Aller Media, Jette Skeem. Som en del af sit arbejdsliv har hun tilrettelagt og gennemført mere end 100 afskedigelser. Og de svære samtaler er uden tvivl den del af hendes arbejde, hun synes er sværest. Jette fortæller bl.a., hvordan det opleves at sidde over for et menneske, hvis liv man skal forandre for altid. Fyringer og fyringsrunder er et vilkår overalt på arbejdsmarkedet i dag. I denne og den næste episode af Jobpodden beskriver vi Afskedigelsens anatomi og ser på dét at blive afskediget fra forskellige synsvinkler. Jette Skeem har været HR-Direktør hos Aller Media siden august 2017. Før det var hun HR-Direktør hos Karnov Group i cirka fem år. Hun har før det bl.a. været selvstændig ledelseskonsulen og underviser. Jette Skeem er forfatter til en række bøger om ledelse og kommunikation.